Provokation og irritation

I dit liv, indgår du i en masse forskellige relationer helt fra du er lille – med forældre, familiemedlemmer, venner, kærester, kolleger og samarbejdspartnere. I nogle af disse relationer vil der være ting, som du ikke bryder dig om ved den anden.

Typisk kan man ofte kritisere noget ved ens forældre eller ens partner: “Det er så irriterende den måde han spiser på”

“Hun siger aldrig, hvis hun er sur over noget, men går bare og surmuler”

“Han smider sine sokker over det hele og gør ikke ordentligt rent”.

Du kan sikkert selv komme med flere eksempler.

En ting du altid kan huske, når du er sammen med andre mennesker er, at hvis du bliver irriteret over noget, så kommer den følelse jo indeni dig, den stammer fra dig. Det ved vi, fordi mennesker bliver irriterede over forskellige ting, og fordi vi ved, at der ikke findes nogen sikker måde at irritere andre på.

Altså er følelsen af irritation din og du kan tage ansvar for den.

Det er altså ikke den anden du skal ændre, men den måde du reagerer overfor det den anden gør, der kan laves om.

For lad det være sagt med det samme: du kan ikke lave om på andre – mennesker er “What you see, is what you get” – men hvis du påpeger, hvad det gør ved dig, kan han/hun vælge at ændre sine handlinger.
Du kan godt lave om på andres handlinger med vold og magt, men du mister deres respekt og tillid, og det er ikke der kærligheden gror!

Når du skal lære at reagere anderledes overfor et andet menneske, så kan du overveje om genstanden for din irritation hører ind i en af disse to kategorier:

1. Dette er noget du under ingen omstændigheder kan leve med. Du må gøre op med dig selv, hvor meget det betyder og evt. afslutte relationen eller tage en pause i samværet. Hvis du for eksempel bliver slået eller ydmyget verbalt, og du har givet udtryk for, at du ikke ville have det, uden at der sker en ændring, må du gøre op med dig selv, om det er kræfterne værd at blive i relationen.

2. Dette er noget, du godt kan leve med, men det er bare irriterende for dig. Når noget falder ind i denne kategori, er det som oftest, fordi den egenskab der irriterer dig, falder ind under egenskaber du ikke selv ville bryde dig om at vise.

Hvis du f.eks. selv er en meget udadvendt person og den ene af dine forældre eller din partner er meget indadvendt og det irriterer dig, så er der en god chance for, at du er irriteret, fordi det at være indadvendt eller tilbageholdende er provokerende for dig. Det er årsagen til, at det irriterer dig. Det er måske ikke den årsag, du selv har fundet frem til, men der er stor sandsynlighed for, at hvis du begynder at grave lidt ned, så finder du ud af, at det er en egenskab der provokere dig. Det er dit ansvar at finde ud af at rumme den følelse du mærker og måske finde ud af, hvad der gør, at du bliver provokeret.

Så det du kan gøre i den situation, er at tænke over, hvordan du kunne tilgive dig selv, hvis du var indadvendt. Tænk på hvilke fordele der kan være i at have den egenskab – for der er altid fordele ved at gøre det vi gør, ellers gjorde vi det ikke. Sig til dig selv: “Det er ok, at den person er indadvendt – det betyder ikke, at jeg behøver at være det. Det er ok, at vi er forskellige”.

På den måde lærer du at rumme dig selv bedre – og jo bedre du kan rumme dig selv og alt, hvad du indeholder, jo bedre kan du rumme andre.

Udover det, kan du forsøge at tale med den person hvis væremåde irriterer dig, det kan nemlig også hjælpe. Hvis du skal gøre det, er det en god idé at tale ud fra dig selv. Der er ingen mening i at sige “Du irriterer mig”, for det er et angreb på den anden og fører ikke noget konstruktivt med sig.

Mærk efter i dig selv, hvad det er du føler og fortæl den anden om det, samtidig med at du tager ansvar for det: “Jeg føler en irritation over din indadvendthed. Det betyder ikke, at du er forkert, men at jeg godt kunne tænke mig at se lidt mere af dig, og ønsker mig at du sagde mere, når du har en mening, for jeg synes du er værd at lytte til.”

Denne sætning er naturligvis meget konstrueret, men den viser essensen af hvad budskabet skal indeholde for at blive modtaget i den ånd du mener det. Du fortæller, at følelsen er i dig, at det ikke er den andens skyld, og hvad du gerne vil have af den anden – og hvorfor. Det er respektfuld kommunikation.

Mette Glargaard – foredragsholder, forfatter og psykoterapeut