Mønstre og ansvar
At være den stærke kan blive en rolle, du ikke kan komme ud af
At kunne klare alting kan være en ressource. Men hvis det bliver det, du altid gør, kan det blive svært at bede om hjælp eller vise, når noget er svært.
Af Mette Glargaard · Psykoterapeut og forfatter · 5 min. læsning
Når styrke bliver en fast rolle
At være den stærke bliver først et problem, når du ikke længere oplever, at det er et valg. Hvis du automatisk tager over, beroliger, finder ud af det og holder dig selv oppe, kan styrken ligne frihed udefra. Indefra kan den føles som en pligt, du ikke ved, hvordan du lægger fra dig.
Det korte svar er ikke, at du skal holde op med at være stærk. Det kan være mere hjælpsomt at opdage, hvad der sker, lige før du tager ansvaret på dig: Hvad tror du, der vil ske, hvis du ikke gør det? Hvad mærker du selv, som ikke får plads, mens du får situationen til at fungere?
Du bliver den, alle regner med
Rollen opstår sjældent fra den ene dag til den anden. Måske har du længe været god til at skabe overblik, når andre blev usikre. Måske tog du tidligt ansvar i en familie, i et venskab eller på arbejde. Eller måske har det bare føltes tryggere at være den, der kan klare sig selv, end at risikere at mangle hjælp.
Når du igen og igen får tingene til at hænge sammen, lærer omgivelserne noget om dig. De ringer, når noget brænder på. De går ud fra, at du finder en vej. De lægger måske opgaver over på dig uden helt at tænke over det. Ikke altid af ligegyldighed, men fordi du har virket som en, der kan rumme lidt mere.
Når du altid klarer dig selv, kan du miste kontakten til dine behov
At klare dig selv kan se enkelt ud: Du ordner det selv, tænker dig frem og venter med at række ud. Men det kan have en pris. Når du længe har været optaget af, hvad der skal gøres, bliver det sværere at mærke din egen træthed, dit savn, din vrede eller din tvivl. Ikke fordi følelserne er væk, men fordi der ikke er blevet lavet meget plads til dem.
Nogle opdager først deres behov, når kroppen siger fra med uro eller tunghed, eller når irritationen rammer en person, der egentlig ikke har gjort noget særligt. Andre mærker en mærkelig tomhed, efter at en svær opgave er løst. Det kan være tegn på, at du har holdt dig selv lidt på afstand for at kunne fortsætte.
Det kan føles risikabelt at lade andre bidrage
Måske har du prøvet at bede om hjælp og endt med at overtage alligevel. Den anden gør det på en anden måde, misforstår det eller får ikke taget fat. Så er det nærliggende at tænke, at det er nemmere selv. Men nogle gange er det ikke kun kvaliteten af hjælpen, der er på spil. Det kan også føles uvant at mærke den afhængighed, der opstår, når du lader andre komme helt tæt på.
Når du tager imod hjælp, blotlægger du samtidig noget af dig selv. Du kan ikke længere udelukkende være den, der giver. Den anden kan se, at du er presset, i tvivl eller ked af det. For et menneske, der er vant til at have styr på det, kan det føles mere blottende end selve problemet.
Det behøver ikke begynde med den sværeste ting i dit liv. Du kan øve dig i at lade en anden løse en konkret opgave uden at rette undervejs. Du kan svare ærligt på et spørgsmål om, hvordan du har det, før du siger, at det går fint. Små erfaringer kan vise dig, hvad rollen forsøger at beskytte dig imod.
Stands et øjeblik før du tager over
Når noget går skævt, reagerer du måske på automatpilot: Du planlægger, forklarer, ordner eller tilbyder. Prøv ikke først at vurdere, om det er rigtigt eller forkert. Læg i stedet mærke til tempoet. Hvad er det, du skynder dig at forhindre? En konflikt, en andens skuffelse, en følelse af ikke at slå til eller et tomrum, hvor du ikke ved, hvad der skal ske?
En kort pause kan være nok til at skabe en lille forskel. Du kan sige: Jeg skal lige tænke over det. Eller: Jeg kan ikke tage stilling til det nu. Måske er det mere ærlige svar: Jeg har brug for, at du hjælper mig med at finde ud af det. Sætningerne behøver ikke være elegante for at markere, at du ikke står alene med ansvaret.
Det er ikke en øvelse i at blive passiv eller ligeglad. Det handler om at undersøge, om du handler, fordi du vil, eller fordi rollen allerede har svaret på dine vegne. Den forskel kan være svær at mærke i starten, men den er værd at blive nysgerrig på.
Styrke kan også være at vise, hvor du står
Det kan være en lettelse at opdage, at styrke ikke kun betyder at holde ud. Den kan også være at sige: Det her er for meget for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg vil gerne have, at vi deler det. Den slags ord gør dig ikke mindre ansvarlig. De gør det muligt for andre at se, hvordan du faktisk har det lige nu.
Du behøver ikke lægge hele rollen fra dig på én gang. Måske er der situationer, hvor du fortsat gerne vil være den, der skaber ro eller tager lederskab. Spørgsmålet er, om det også er muligt at træde tilbage, når du har brug for det, uden straks at gøre det til et personligt nederlag.
At blive mere fri i rollen handler ikke om at blive en anden. Det handler om, at styrke ikke skal være det eneste, der bestemmer. Når din modvilje, din træthed, dit ønske og din usikkerhed også får et sprog, kan du lettere vælge, hvad du vil bære, og hvad der ikke skal være dit alene.
Når det giver mening at undersøge det sammen med nogen
Hvis du genkender, at det er svært at træde ud af rollen som den stærke, kan det være relevant at undersøge i en samtale. Hos Mette Glargaard foregår alle samtaler online. Med 20 års erfaring som psykoterapeut og forfatter arbejder hun oplevelsesorienteret og eksistentielt med det, du mærker, de relationer, du står i, og de mønstre, der kan være svære at ændre alene.