De samme konflikter igen: Hvad gentager du i dine relationer?

Når den samme konflikt vender tilbage

Hvis de samme konflikter bliver ved med at opstå, er det værd at se på, hvad du selv gør, når noget bliver svært. Det handler ikke om, at alt er din skyld, eller at du skal analysere dig frem til den rigtige forklaring. Men du kan lægge mærke til, om du tilpasser dig, forklarer for meget, går på afstand eller bliver ved, til du ikke kan mere.

Måske skifter personerne, men uroen er genkendelig. Du føler dig misforstået, får travlt med at skabe ro eller ender i en samtale, hvor du igen forsvarer noget, du egentlig ikke ville forsvare. Det er ofte bagefter, du tænker: Hvorfor sker det her igen?

Et mønster er ikke en dom over dig. Det er en måde at komme igennem noget på, som måske har givet mening engang. Men når det tager over, før du når at mærke, hvad der faktisk sker, kan det holde dig fast i de samme konflikter.

Når det spidser til, gør du måske det, du plejer

I en konflikt reagerer du ikke altid kun på de ord, der bliver sagt. En tone, en pause, et blik eller en undvigelse kan ramme noget velkendt. Når det spidser til, falder du måske tilbage på et mønster, du kender godt. Du svarer skarpere, end du havde tænkt, bliver helt stille eller prøver at gøre stemningen god igen.

Du gentager det sjældent, fordi du ikke har tænkt dig om. Ofte tager et gammelt forsvar over på automatpilot. Mønsteret kan føles som det eneste, du kan gøre lige dér, selv om du bagefter kan se, at det ikke hjalp.

Det betyder ikke, at den anden ikke har et ansvar for sine handlinger. Nogle konflikter opstår, fordi grænser bliver overskredet, aftaler ikke bliver holdt, eller respekten mangler. At se på din egen del er ikke det samme som at fritage den anden for deres.

Den rolle, du hurtigt falder ind i

Mange genkendelige konflikter handler om roller. Måske bliver du den, der glatter ud. Den, der tager kontakt efter en uenighed. Den, der holder øje med, om alle har det godt. Eller den, der først trækker sig og senere savner kontakt. Rollen kan give dig en følelse af kontrol, fordi du ved, hvad du plejer at gøre.

Måske bliver du den fornuftige og glemmer din irritation. Måske bliver du den kritiske, fordi du ikke kan se en anden måde at få den anden til at lytte på. Måske venter du så længe med at sige noget, at det kommer ud som en anklage. Det er ikke hele historien om dig. Men det viser, hvor du ofte ender, når det bliver svært mellem jer.

Læg mærke til, hvad rollen koster. Når der igen er ro på, føler du dig så lettet, tom, ensom eller vred? Det, du mærker bagefter, kan fortælle dig lige så meget som selve skænderiet.

Det, der ikke bliver sagt, kommer ofte ud på andre måder

Konflikter bliver sjældent kun store på grund af emnet. Under diskussionen om tid, penge, praktiske aftaler eller kontakt ligger der ofte noget, der er sværere at sige direkte: Jeg savner at blive mødt. Jeg er bange for, at du ikke tager mig alvorligt. Jeg vil ikke være den eneste, der bærer det her.

Når det ikke bliver sagt, kan samtalen i stedet komme til at handle om detaljer og beviser. Det er fristende at blive ved, til den anden har forstået din version helt rigtigt. Men så kan du ende med at argumentere længe for din ret til at have det, som du har det.

Du må gerne sige noget enkelt: Jeg får lyst til at lukke ned nu. Jeg har brug for, at vi taler roligere. Eller: Det her betyder mere for mig, end jeg først fik sagt. Så fortæller du, hvad der foregår i dig, og hvad du har brug for.

Stop op, før du gør det, du plejer

Du behøver ikke løse hele mønsteret midt i konflikten. Det kan være nok at opdage det lidt tidligere. Lige før du sender den lange besked. Lige før du siger, at det er lige meget. Lige før du tager ansvaret for at få ro på igen.

Prøv først at sænke tempoet. Mærk, hvad der sker i kroppen, uden straks at konkludere noget. Er der trykken, rastløshed, varme eller en trang til at flygte? Sæt derefter få ord på det, du ved: Jeg er vred. Jeg bliver usikker. Jeg har brug for en pause.

Det er i pausen mellem din første impuls og din handling, at du kan gøre noget anderledes. Nogle gange er det at blive i samtalen lidt længere. Andre gange er det at afslutte den, fordi den er blevet for hård eller respektløs.

Spørg mindre til, hvem der har ret

Efter en konflikt kan det hjælpe at lægge spørgsmålet om, hvem der havde mest ret, lidt til side. Spørg i stedet: Hvad prøvede jeg at beskytte? Hvad blev svært at være i? Hvad ønskede jeg egentlig, at den anden skulle forstå? Og hvad havde jeg brug for at sige eller gøre tidligere?

Når du opdager, hvad du selv bidrager med i konflikterne, giver du dig selv mulighed for at reagere anderledes. Det betyder ikke, at du kan styre den anden eller løse alt alene. Men du kan blive tydeligere om, hvad du vil være med til, og hvad du ikke vil.

Forandring i relationer er sjældent dramatisk. Den begynder ofte med, at du genkender dit næste skridt, mens du stadig kan vælge, om du vil tage det.

Når det giver mening at undersøge det sammen med nogen

Hvis de samme konflikter fylder meget i dine relationer, kan det være meningsfuldt at undersøge dem i samtale. Hos Mette Glargaard foregår alle samtaler online. I terapien tager I udgangspunkt i det, du mærker, de mønstre du falder ind i, og de valg, der er svære at stå i.

Læs om psykoterapi