Depression

Depression er en alvorlig, men desværre almindelig sygdom, der næsten altid kan behandles. Alligevel undlader alt for mange at søge behandling – ofte på grund af uvidenhed om symptomerne eller fordomme om, at det er svagt eller skamfuldt at have en depression og ikke kunne klare det hele.

Den påfører din krop og sjæl store lidelser, isolerer dig og påvirker din evne til at tænke, huske og koncentrere dig.
Eksperterne mener, at hver femte af os på et eller andet tidspunkt rammes af en depression.

Det betyder, at mange af os gennem livet vil stifte bekendtskab med sygdommen. Enten fordi vi selv rammes, eller fordi en kollega, ven, nabo eller et familiemedlem udvikler en depression.

En depression kan godt gå over af sig selv, men chancen for at nye depressioner dukker op senere bliver så meget større. Det er en voldsom forringelse af livskvaliteten hos den enkelte.

Selv en behandlet depression kan medføre nye depressioner, hvis ikke den ramte sørger for at forebygge depression – hele livet. Motion, der får pulsen op, et rigt socialt liv og en god evne til at mærke og sætte grænser, kan være nogle af de handlinger, der skal til for at forebygge depression.

Ubehandlede depressioner har en risiko for at udvikle sig til dybere depressioner, der så igen kan udvikle sig til udbrændthed, langtidssygemeldinger og udskydning af jobmarkedet. Det er store omkostninger, både for den enkelte, for den enkeltes familie og for samfundet.

En depression kan udspringe af flere ting, men en længerevarende stress tilstand er en af de mest almindelige årsager. Det betyder, at hvis du over længere tid presser dig selv for hårdt på arbejdet eller privatlivet, så er der en risiko for at udvikle en depression. De fleste, der kommer i terapi hos mig med depressioner, har svært ved at sætte grænser og sige fra overfor andre – og når du ikke selv siger stop, så gør din krop det for dig.

Jeg har i min klinik en del par, hvor problemerne har hobet sig op gennem en årrække, og hvor den ene part har fået en depression. Det er ikke altid personen selv har opdaget det, men når parret kommer i min klinik, og jeg nævner muligheden og opfordrer til at gå til læge, så hører jeg ofte ”Jeg har selv tænkt på det. Jeg kunne godt mærke, at der var noget galt.”

Depressions symptomer viser sig meget forskelligt hos mennesker, men som regel er der nogle fælles symptomer for mennesker med depressioner, blandt andet at de ikke magter at tage stilling til ting og ordne dagligdags gøremål. Ofte bliver al energi brugt på arbejdet og der er intet til overs til privatlivet. En person med en depression kan være pirrelig, lukket og afvisende og føle, at livet er uoverkommeligt og at omgivelserne stiller for store krav.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har en depression, så prøv at udfylde skemaet her: http://www.netdoktor.dk/interactive/interactivetests/goldberg.php – kontakt din læge, hvis du har middel eller svær depression.

Det kan være en rigtig god idé at tage familien med til lægen eller psykologen, hvis du får konstateret en depression, dels fordi det kan være svært at forstå, hvad det er der sker for den ramte og svært at tilbyde sin hjælp og finde balancen mellem krav og forståelse. Den ramte ser jo ikke ud til ”at fejle noget”, men er drænet for energi, kan ikke mærke noget – eller mærker alt for meget og mangler ofte overskud til at klare de mest simple hverdagsopgaver. Dels også fordi det desværre er alt for almindeligt, at de nærmeste pårørende selv kan ryge ud i en depression – de skal have støtte til at passe på dem selv, så de ikke ryger med ned.
En tredje god grund til at tage en anden person med i terapien kan være, at man i en depression har tendens til at isolere sig og få depressive tanker uden rod i virkeligheden og det kan være godt med en ekstra person, som kan reflektere sammen med terapeuten.

Når jeg har mennesker med depression i terapi, giver det derfor rigtig god mening at have partneren eller bedste-vennen med – og ikke kun for at oplyse om depressionen og hvordan familie og venner kan forholde sig under behandlingsforløbet. Især kan det stille store krav og være rigtig svært for partneren at støtte og frede den syge betingelsesløst, hvis der er gnidninger i forholdet i forvejen.

Derfor er det vigtigt, at de pårørende også lærer, hvordan de kan passe på sig selv.

Behandling af en depression er medicin og/eller terapi. Ved en let depression er det som regel ikke nødvendigt at medicinere, men ved en moderat eller svær depression kan det være en god idé at give medicin i en periode, dog altid kombineret med terapi, når medicinens virkning er indtrådt. Medicinen er ikke behandling af det, som udløste depressionen – og det skal behandles. Det er altid lægen, der vurderer, om medicin er hensigtsmæssigt.

Vent ikke med at kontakte en psykolog eller terapeut, for der er ind imellem ventetid hos de dygtige psykologer og psykoterapeuter, og du kan derfor risikere at skulle vente flere måneder med den første konsultation.

Der er 4 store ting du kan gøre for dig selv, når du skal ud på den anden side:

– spise masser af grøntsager
– holde dig fra sukker og alkohol
– være social – et par timer af gangen med en god ven eller veninde, hvor I griner og hygger jer gør underværker
– GÅ – gå, gå, gå. Kan du ikke sove om natten? Stå op og gå en tur. Vågner du tidligt? Stå op og gå en tur. Er du trist igen kl. 12? Gå en tur. Jo hurtigere og længere ture du går, jo bedre, men start med de små, hvis du er helt bombet tilbage til stenalderen. Gåture udløser alle de fede stoffer i hjernen, som giver os overskud.
Gå gerne flere ture hver dag – hvis du alligevel er sygemeldt, så gå en masse. Tag evt musik ørerne med – noget rart, sjovt, blidt, smukt eller lignende, som du kan lytte til, mens du går.

Hvis du er tæt på en person, der har en depression, skal du vide, at det er meget svært for vedkommende selv at være opsøgende og bede om hjælp. Derfor nytter det ikke at sige ”Du siger bare til, hvis jeg kan gøre noget”. Du skal selv frem i skoene og tilbyde at ordne praktiske gøremål eller lægge øre til. Jo mere konkret du er, jo nemmere er det for den syge at forholde sig til.

F.eks. kan du sige: ”Jeg vil gerne komme lørdag formiddag og lige støvsuge og købe ind, er det i orden?”

Hvis du har en depression, kan det sandsynligvis forklare, hvorfor du har haft det så elendigt, og så kan du komme i behandling, så dit liv ikke skal være på standby og du kan komme videre.

Hvis du er pårørende til en med en depression, har du også få brug for noget til dig selv. Det kan være vældig hårdt at skulle klare alting selv, fordi den syge ikke orker ret meget, så du skal som minimum have gang i dit netværk, så de kan hjælpe dig med følelsesmæssig støtte og overskud. Afhængigt af hvor længe du har “båret det hele selv”, kan du også have brug for at bearbejde det i terapi.

banner

Ved du, at maden har en kæmpe indflydelse på dit mentale velvære?

I kurset “Sund, smuk og glad – via din mad” giver jeg dig opskrifter og lærer dig en masse om hvordan maden påvirker dig – så du kan blive inspireret til at foretage de forandringer der skal til, for at få det bedre. Klik her for at læse mere om kurset!