Følelsesmæssige og psykiske traumer

Hvis du har været igennem en traumatisk oplevelse eller lidt under gentagne traumer, kan du komme til at kæmpe med overvældende følelser, skræmmende minder, eller en følelse af konstant fare, som du bare ikke kan slippe. Eller traumet kan have efterladt dig med en oplevelse af at være følelsesløs, uden for verden/uvirkelig og ude af stand til at stole på andre mennesker. Du kan endda have fået PTSD – “PostTraumatic Stress Disorder” – voldsomme senfølger.

Når dårlige ting sker, kan det tage tid at komme over smerten og føle sig tryg igen. Men med den rigtige behandling, samt selvhjælps-strategier og støtte fra familie og venner, kan du fremskynde din frigørelse fra følelsesmæssige og psykiske traumer. Uanset om den traumatiske hændelse skete for mange år siden eller i går, kan du hjælpe med til at helbrede dig selv og komme videre.

Hvad er følelsesmæssige og psykiske traumer?
Følelsesmæssige og psykiske traumer er resultatet af overordentligt stressende begivenheder, der knuser din følelse af sikkerhed, giver dig en følelse af hjælpeløshed og sårbarhed i en farlig verden.
Traumatiske oplevelser indebærer ofte en trussel mod ens liv eller sikkerhed, men enhver situation, der efterlader dig med en følelse af at være overvældet og alene kan være traumatisk, også selv om det ikke indebærer fysisk skade på dig. Det er ikke de objektive kendsgerninger, som afgør, om en begivenhed er traumatisk, men din subjektive følelsesmæssige oplevelse af begivenheden. Jo mere bange og hjælpeløs du føler dig, jo større sandsynlighed er der for at du bliver traumatiseret.

Årsager til følelsesmæssige eller psykiske traumer
En oplevelse kan føre til følelsesmæssige eller psykologiske traumer, eksempelvis hvis:
– Det skete uventet.
– Du var uforberedt på det.
– Du følte dig magtesløs og kunne ikke forhindre det.
– Det skete flere gange.
– Nogen var med vilje grusom.
– Det skete i barndommen.

Følelsesmæssige og psykiske traumer kan være forårsaget af enkeltstående begivenheder, såsom en forfærdelig ulykke, en naturkatastrofe eller et voldeligt overgreb. Traumer kan også stamme fra igangværende, ubarmhjertig stress, som f.eks. at bo i et voldeligt kvarter eller kæmpe med kræft.

Oversete årsager til følelsesmæssige og psykiske traumer
– Fald eller sportsskader
– Kirurgi (især i de første 3 leveår)
– Pludselig død af en person tæt på
– En bilulykke
– Tab af et betydningsfuldt forhold
– En ydmygende eller dybt skuffende oplevelse
– En livstruende sygdom eller invaliderende tilstand

Risikofaktorer, der øger din risiko for at få traumer
Ikke alle potentielt traumatiske begivenheder fører til varig følelsesmæssige og psykiske skader. Nogle mennesker kommer sig hurtigt fra selv de mest tragiske og chokerende oplevelser. Andre er hærget af oplevelser, der på overfladen synes at være mindre foruroligende.
En række risikofaktorer gør folk modtagelige for følelsesmæssige og psykiske traumer. Man er mere tilbøjelig til at blive traumatiseret af en stressende oplevelse, hvis man allerede er under voldsomt stress eller pres eller for nylig har haft en serie af tab.
Man er også mere tilbøjelig til at blive traumatiseret af en ny situation, hvis man er blevet traumatiseret før – især hvis det tidligere traume opstod i barndommen.

Barndomstraumer øger risikoen for fremtidige traumer

Traumer i barndommen kan have en alvorlig og langvarig effekt. Børn, der er blevet traumatiseret ser verden som et skræmmende og farligt sted. Når barndomstraumet ikke bliver løst, fortsætter denne grundlæggende følelse af frygt og hjælpeløshed ind i voksenalderen og øger risikoen for yderligere traumer.

Barndomstraumer opstår af situationer, der forstyrrer barnets følelse af tryghed og sikkerhed, herunder:
– Et ustabilt eller usikkert miljø
– Adskillelse fra en forælder
– Alvorlig sygdom
– Alvorlige medicinske procedurer
– Seksuelt, fysisk eller verbalt misbrug
– Vold
– Omsorgssvigt
– Mobning

Symptomer på følelsesmæssige og psykologiske traumer
Efter en traumatisk begivenhed, eller gentagne traumer, reagerer folk på forskellige måder, og kan opleve en bred vifte af fysiske og følelsesmæssige reaktioner. Der er ingen “rigtig” eller “forkert” måde at tænke, føle, eller reagere på traumer, så du skal ikke bedømme dine egne reaktioner ud fra andre menneskers opfattelser. Dine reaktioner er normale reaktioner på unormale hændelser.

Følelsesmæssige og psykiske symptomer på traumer:

– Chok, benægtelse eller vantro
– Vrede, irritabilitet, humørsvingninger
– Skyld, skam, selvbebrejdelser
– Sorg eller håbløshed
– Forvirring, koncentrationsbesvær
– Angst og frygt
– Tilbagetrækning fra andre
– Følelse afbrudt eller følelsesløse

Fysiske symptomer på traumer:

– Søvnløshed eller mareridt
– Bliver nemt forskrækket
– Hjertebanken
– Ømhed og smerter
– Træthed
– Koncentrationsbesvær
– Kort lunte og opfarende adfærd
– Muskelspændinger

Disse symptomer og følelser kan vare fra et par dage til et par måneder eller flere år, men forsvinder gradvist, når du får behandlet traumerne. Men selv når du får det bedre, kan du blive generet fra tid til anden af smertefulde erindringer og følelser – især som reaktion på f.eks. årsdagen for begivenheden eller et billede, lyd eller en situation, der minder dig om den traumatiske oplevelse.

Traume selvhjælpestrategi 1: Undgå at isolere dig

– Efter et traume, kan du ønske at trække dig tilbage fra andre, men isolation gør tingene værre. Samvær med andre vil hjælpe dig med at komme over traumet, så gør en indsats for at vedligeholde dine relationer og undgå at bruge for meget tid alene.
Bed om støtte. Det er vigtigt at tale om dine følelser og bede om den hjælp du har brug for. Tal med et nært familiemedlem, en ven, rådgiver eller præst.
Deltag i sociale aktiviteter, selvom du ikke har lyst til det. Lav “normale” ting sammen med andre mennesker – ting, der intet har at gøre med den traumatiske oplevelse. Hvis du er gledet ud af forhold, der engang var vigtigt for dig, så gør en indsats for at genetablere forholdet.
Deltag i en støttegruppe for traume overlevende. Samvær med andre, der står over for de samme problemer, kan medvirke til at reducere din følelse af isolation. At høre hvordan andre klarer sig, kan hjælpe til at inspirere dig.
Lav frivilligt arbejde. Udover at hjælpe andre, kan frivilligt arbejde være en god måde at udfordre den følelse af hjælpeløshed, der ofte ledsager traumer. Mind dig selv om dine styrker og genvind din følelse af styrke ved at trøste eller hjælpe andre.

Traume selvhjælpsstrategi 2: Hold jordforbindelsen

For at bevare jordforbindelsen efter et traume, hjælper det at have en struktureret plan for hverdagen.
– Hav en daglig rutine, med regelmæssige tidspunkter til at vågne, sove, spise, arbejde, og motionere. Sørg for også at planlægge tid til at slappe af, samt sociale aktiviteter.
– Bryd store opgaver ned i mindre, overskuelige opgaver. Find glæden i at opnå noget selvom det er en lille ting.
– Find aktiviteter, der gør at du føler dig bedre tilpas og holder din hjerne beskæftiget. Læsning, kurser, madlavning, leg med børn eller kæledyr, er aktiviteter der hjælper dig, så du ikke bruger al din energi og opmærksomhed på at fokusere på den traumatiske oplevelse.
– Tillad dig selv at føle, hvad du føler, når du føler det. Anerkend dine følelser omkring det traume, som de opstår og accepter dem. At acceptere dine følelser er en del af sorgprocessen og er nødvendige for helbredelse.
Hvis du på et tidspunkt føler dig desorienteret, forvirret, eller ophidset, kan du lave følgende øvelse, som giver dig jordforbindelse og støtter dig i at finde ro:
– Sid på en stol. Mærk dine fødder på jorden. Tryk på lårene. Mærk din bagdel på sædet og ryggen mod stolen.
– Se dig omkring og vælg en genstand, der er rar at se på. Lyt til dit åndedræt, mens du kigger på genstanden. Læg mærke til hvordan dit åndedræt bliver dybere og roligere.
Øvelsen kan også laves udendørs.

Traume selvhjælpsstrategi 3: Pas på dit helbred

En sund krop øger din evne til at håndtere stress fra et traume.
Få masser af søvn. Efter en traumatisk oplevelse, kan bekymring eller frygt forstyrre din søvn. Mangel på søvn kan gøre dine traumesymptomer værre og gør det sværere at holde din følelsesmæssige balance. Gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag, og prøv at få 7-9 timers søvn hver nat.
Undgå alkohol og narkotika. De kan forværre dine traumesymptomer og forværre følelsen af depression, angst og isolation.
Lav motion regelmæssigt. Regelmæssig motion øger serotonin, endorfiner og andre feel good-hjernekemikalier. Det øger også selvværd og hjælper til at forbedre søvnen. For at få det bedste resultat, skal du sørge for 30 til 60 minutters aktivitet de fleste dage.
Spis en velafbalanceret kost. Spis små, velafbalancerede måltider i løbet af dagen. Masser af plantemad. Det vil hjælpe dig med at holde din energi oppe og minimere humørsvingninger. Undgå sukkerholdige fødevarer, komplekse kulhydrater er et bedre. Fødevarer med visse omega-3 fedtstoffer, såsom laks, valnødder, sojabønner og hørfrø kan give dit humør et løft.
Reducer stress. Sæt tid af til hvile og afslapning – det vil hjælpe dig med at bringe dit liv tilbage i balance. Prøv afslapnings- og afspændingsteknikker såsom meditation, yoga, eller dybe åndedrætsøvelser. Planlæg tid til aktiviteter, der bringer dig glæde – f.eks. hobbyer eller aktiviteter med venner.

helterejsenHvis du har brug for mere støtte, så skriv til mig og lad os finde en tid! Min email er mette@metteglargaard.dk