Grænser i familien

Kort forklaret, så kan grænseproblemer vise sig på fire forskellige måder. Eva Hildebrand og Else Christensen har lavet en god opdeling i bogen ”Familier med sexuelt misbrug af børn” (Hans Reitzel, 1992), som jeg lige vil låne til at belyse problemet – det er ikke kun familier med alvorlige omsorgssvigt, der har problemet – der kan være forskellige grader af det:

Grænser mellem familien og omverdenen: Familien isolerer sig ikke nødvendigvis fysisk, selvom det også godt kan være tilfældet. Det kan sagtens være en familie, hvor alt ser godt ud udadtil, og facaden kan se perfekt ud. Det kan være en familie med et stort netværk. Grænseproblemer forekommer i alle sociale lag. Fællesnævneren for familien med grænseproblemer udadtil, er en stærk følelsesmæssig isolation og adskilthed fra verden udenfor familien. Eksempelvis signaleres der til familiemedlemmerne en følelse af at det er ”os mod dem”.

Grænser mellem familiemedlemmer: Når en familie lukker sig inde og følelsesmæssigt isolerer sig fra omverdenen, så bliver de følelsesmæssige behov hos familiemedlemmerne også kun dækket indenfor familien. Det betyder, at familiemedlemmerne skal dække alle hinandens følelsesmæssige behov – også de urimelige. Og eftersom disse familier sjældent taler med nogen udenfor familien om det, er det svært for medlemmerne at få be- eller afkræftet om det der sker er i orden. Grænser overskrides og det forventes ofte, at alle familiemedlemmer føler det samme som hinanden – som oftest er det de voksne, der bestemmer hvordan alle skal føle. Er far ked af det, er det ikke ok at andre i familien er glade.

Grænser mellem generationer: I familier med grænseproblemer, bliver der ofte byttet rundt på rollerne. Børnene bliver dem der skal trøste, støtte, rose og drage omsorg for de voksne. De voksne er sandsynligvis selv vokset op i en familie med grænseproblemer og de har derfor et mønster med sig der gør, at de ikke kan være forældre, når det drejer sig om børnenes følelsesmæssige behov. Børnene får på den måde ikke dækket deres egne behov. Det følelsesmæssige misbrug – som nu efterhånden af de fleste kaldes følelsesmæssig incest – suger permanent energien ud af børnene, som så ikke vil have overskud til deres egne børn, hvis og når de engang får nogen. Den følelsesmæssige incest kan vise sig ved for eksempel at barnet skal tage sig af mor, når hun er fuld eller syg eller barnet skal kæmpe mod den ene forælder om den anden forælders opmærksomhed.

Indre grænseforskydning: Når grænser ikke er accepteret i familiens samvær og kommunikation bliver negative følelser, der er affødt af grænseproblemer, også afvist. ”Det er du selv ude om”, ”Det er de andres skyld”, ”Hold op med at være så sart” er udtalelser, der træder i stedet for omsorg og nærhed. Det lærer barnet at det ikke er ok, at have det skidt med det der foregår, og barnet ”adopterer” derfor afvisningen af smerte og følelser af svigt, forladthed og ensomhed, for at undgå de følelser af skyld og skam, der ellers vil dukke op. (Det er i øvrigt derfor, at mange mennesker først opdager, at deres problemer udspringer af, at de er vokset op i en dysfunktionel familie, når de kommer i 30’erne – de kan simpelthen ikke mærke det eller de benægter det, for at overleve) Barnets virkelighedsopfattelse forvrænges og medfører voldsomme overlevelsesstrategier hos barnet, som begynder at fortælle sig selv at ”Far slår mig, fordi han elsker mig”, ”Mor hader mine venner, fordi jeg betyder så meget for hende”.

Hvis du er vokset op i en familie, hvor der var problemer med grænsesætning, vil du måske have svært ved at mærke, hvad du selv vil, og hvad der er rimeligt i en given situation.

Det bliver svært at sige nej og sige fra og dermed vil det også med tiden blive svært rigtig at mærke glæde – tingene hænger sammen. En del depressioner opstår, fordi den syge er vokset op i en familie med grænseproblemer og derfor ikke har lært at tage vare på sig selv. Heldigvis er det noget du kan gøre noget ved med de rigtige redskaber. Er du klar til forandring?

Skriv til mig på mette@metteglargaard.dk og lad os finde tid til en samtale!