Jeg bliver ind imellem spurgt om, hvornår det er det rigtige tidspunkt til at gå i terapi eller parterapi.

Terapi

Med hensyn til egenterapi, så er der en del mennesker, som tror, at det er en styrke at kunne klare sig uden andres hjælp – selvom de inderst inde godt ved, at de ikke har værktøjerne til at handle mere hensigtsmæssigt i deres liv.
“Jeg finder hele tiden mænd, der svigter mig”
“Jeg lader min chef koste rundt med mig”
“Jeg lader andre bestemme over mig”
“Jeg er ikke glad”

Det er alt sammen noget du kan gøre noget ved – men ikke, hvis du ikke ved hvordan. Prøv at forestille dig, at du skulle samle et skab fra Ikea – uden manual. Ville du bede om hjælpe fra en, som var en dygtig Ikea-skabs-samler? Ja, ikke? Det samme gælder vores liv – terapeuten har nogle redskaber, som du kan lære, så du ikke skal gøre de samme fejltagelser igen og igen og jo før du benytter dig af dem, jo større bliver din chance for succes!

Mange mennesker går rundt og føler sig forkerte – og det i sig selv er grund nok til at opsøge en terapeut. Det er ikke meningen, at du skal føle dig forkert, for der er ikke noget galt med dig. Det kan jeg sige helt skråsikkert, fordi jeg har arbejdet med temaet forkerthed, lavt selvværd og angsten for at blive forladt sammen med rigtig mange mennesker.

Skriv til mig på mette@metteglargaard.dk når du er klar til at arbejde med det. Så finder vi et tidspunkt til en samtale!

Parterapi

Jeg tror det hænger sammen med at det ofte sker, at par først går i parterapi, når ordet skilsmisse er kommet på bordet. Ofte er det for sent, fordi den ene part i virkeligheden har besluttet sig til at sige farvel til forholdet, men ikke kan finde ud af at sige det.

Så i forhold til parterapi vil jeg sige, at det bedste tidspunkt at starte på er, når den første konflikt/det første skænderi/den første surmulen/vrede tavshed har indfundet sig. Lige præcis der, er parterne topmotiveret for at blive i forholdet, men ofte har de ikke redskaberne til ikke at ryge i den fælde der ligger og venter ved sådan en “forholdsmilepæl”.

Parret ønsker at få forholdet til at føles dejligt

Parret ønsker at få forholdet til at føles dejligt

De fleste af os har ikke de bedste kommunikationsredskaber med hjemmefra og derfor kan vi ikke binde sløjfe på sådan en oplevelse og lære hvordan problemer undgås næste gang. Det er ikke noget at skamme sig over.

Et andet rigtig godt argument for at starte tidligt i parterapi er, at venter man for længe, ligger der rigtig meget mudder fra tidligere konflikter og venter – og det skal ryddes ud, før parterne kommer videre. Derfor bliver terapiforløbet længere og dermed dyrere, end hvis man bruger en terapeut forebyggende til, henover en gang eller to, at lære nogle kommunikationsredskaber, der gør det rarere for parterne at være en del af forholdet.

Skriv til mig på mette@metteglargaard.dk og lad os finde et tidspunkt til en samtale!