Jalousi og utroskab

Jalousi kan ødelægge dit liv, dit parforhold og din tryghed. Det er en fornemmelse, som kan være så overvældende, at den overskygger alt andet.

Men det kan også være en lille nagende fornemmelse, som du ikke tør lytte til.

Det kan være rigtig svært at snakke åbent om jalousi, fordi det er et emne, der ofte handler om selvværd. (Hvis der ikke er noget om det)

Det kan være svært at vide, om partneren taler sandt, hvis han eller hun benægter, og er du ikke vant til at være jalous, men heller ikke vant til at lytte til din egen mavefornemmelse, så har du måske svært ved at gøre noget. Så kan det være en god idé med en uvildig samtalepartner.

Jalousi kommer som regel enten af, at du tidligere har været udsat for utroskab eller andre svigt i din tillid – den behøver som sådan ikke have noget med din partner at gøre. Det kan være tidligere oplevelser, der gør dig sårbar i bestemte situationer.

Under alle omstændigheder går jalousi hånd i hånd med mistillid, hvad enten det er dig der har mistillid, eller du tidligere har oplevet det.

Derfor kan det være en rigtig god idé at få snakket med en professionel, allerhelst sammen med din partner, men ellers alene – du kan få vendt dine tanker i et trygt miljø og komme videre med, hvordan du skal gribe følelsen an.

Utroskab


Har du været udsat for utroskab eller har du selv været utro, er der en bunke følelser, der vælter frem i dig og din partner; vrede, sorg, angst, skyld, skam – og de kan være svære at forholde sig til.

Der er altid en grund til utroskab, men det er ikke altid at grunden er interessant – det er ikke sikkert, at du får det bedre af at vide, hvorfor den anden var dig utro. Men det der er vigtigt, er at I finder ud af, om I er interesseret i at kæmpe for forholdet og forsætte det – og hvordan I så kan gøre det. Der skal nye redskaber til, nye måder at kommunikere på, og det er som regel ikke noget, man blot kan læse sig til.

Det er vigtigt, at du og din partner føler, at I trygt kan tale om de meget svære ting, der er foregået mellem jer og her er det godt at have parterapeuten med på sidelinjen. En parterapeut eller ægteskabsrådgiver kan guide Jer gennem det kaos af følelser, som følger et utroskab og hjælpe jer med at komme klogere og stærkere ud på den anden side.

Mette Glargaard – foredragsholder, forfatter og psykoterapeut