Medafhængighed

Barn, kæreste eller pårørende til en misbruger?

Så er du medafhængig!
En medafhængig eller co-misbruger, som nogle professionelle vælger at kalde det, er i korte træk en person, som lever sit følelsesliv gennem andre. Og det gør både børn af misbrugere og børn af narcissister. (Narcissister er afhængige af narcissistisk forsyning: opmærksomhed)

Det er tit de nære pårørende, der oplever den største smerte, når en person får et afhængighedsproblem, og det at måtte se magtesløst til, mens afhængighedens konsekvenser påvirker en man elsker, er en frygtelig oplevelse. Den kan blive altødelæggende for den pårørende, som ofte bliver lidelsesfælle og følger med på den nedtur, som er en naturlig konsekvens af afhængighedens udvikling.

Når jeg skriver, at det er de pårørende, der oplever den største smerte, er det ikke fordi jeg underkender den smerte, som misbrugeren ikke kan rumme og derfor flygter fra ind i et misbrug. Men misbruget er jo netop til for ikke at mærke den overvældende smerte indeni.

I stedet for, at det kun er den afhængige der lider, er der nu to eller flere, der lider under samme problem. Derved får den afhængige en emotionel lidelsesfælle – ikke med vilje naturligvis. Den medafhængige kan afbøde afhængighedens konsekvenser, og dette betyder, at den pårørende faktisk får rollen som den, der gør det muligt for den afhængige at praktisere misbruget.

Misbrug kan være alkohol, stoffer, piller, sex, spil, mad, arbejde, drama, mennesker, internet, penge, shopping, luksus, tobak, motion, opmærksomhed og mange, mange andre ting.

Misbrug kan defineres som brug af noget i overdrevent og/eller skadeligt omfang, som regel for at slippe væk fra traumatiske oplevelser, at mærke sig selv og sin egen smerte eller hverdagens problemer.

Misbrugeren ved måske ikke engang selv hvad han/hun stikker af fra, men de får en følelse af uro i kroppen – det er angst – som er så svær at udholde, at de kaster sig ud i misbruget for at overdøve angsten. Når jeg læser faglitteratur om emnet, peger de fleste eksperter på en ekstrem grad af lavt selvværd som årsagen, men det kan jo sagtens være angst for netop at mærke det lave selvværd, der får misbrugeren til at misbruge.

Den medafhængige – barnet, kæresten, vennen, familiemedlemmet – bruger en stor del af sin psykiske energi på at undskylde for, lyve om og bortforklare misbruget og misbrugeren. For sig selv og omgivelserne.

Symptomer på medafhængighed

Når man vokser op som barn af en misbruger, så er man i fare for at udvikle nogle symptomer, der vil præge ens liv som voksen.

Man vil have svært ved at adskille sig selv – behov, tanker, ønsker og meninger fra misbrugerens – enten vil de være de samme eller også vil de bevidst være det stik modsatte – hvilket stadig betyder, at du defineres ud fra misbrugeren.

Dit selvværd vil være ekstremt lavt – du vil have svært ved at tro på dig selv. Selv hvis du præsterer, vil du tvivle på din værdi som menneske.

Prøv at se her, hvilke symptomer en medafhængig ofte kan have:

– Manglende evne til at vide, hvad der er “normalt”.
– Vanskeligheder med at færdiggøre projekter
– Svært ved at have det sjovt.
– Dømmer sig selv og andre meget hårdt.
– Lavt selvværd, der ofte projiceres ud på andre. (f.eks.: “Hvorfor tager de sig ikke sammen?!”)
– Besvær med at udvikle eller fastholde meningsfulde relationer.
– Tror, at andre er ansvarlige for medafhængighedsfølelserne. (Medafhængige bruger ofte udtalelser som “du får mig til at føle ______”, eller” Jeg blev tvunget til at føle ____ “)
– Overreagerer på forandringer. (Eller har intens frygt for / manglende evne til at håndtere forandring.)
– Manglende evne til at se alternativer til situationer, og reagerer dermed meget impulsivt/uovervejet.
– Søger godkendelse og bekræftelse hos andre.
– Føler sig anderledes.
– Forvirring og følelse af utilstrækkelighed.
– At være enten super ansvarlig eller super uansvarlig. (Eller vekslende mellem disse.)
– Mangel på selvtillid i beslutninger og ingen fornemmelse af styrken i at foretage valg.
– Følelser af frygt, usikkerhed, utilstrækkelighed, skyldfølelse, sårethed, og skam der er fornægtet.
– Isolation og frygt for mennesker, modstand mod autoriteter.
– Frygt for vrede.
– Overfølsomhed over for kritik.
– At være afhængig af spænding / drama.
– Afhængighed af andre og angst for at blive forladt.
– Undgår relationer for at sikre sig mod at blive forladt.
– Forveksling af kærlighed, længsel og medlidenhed.
– Tendens til at kigge efter “ofre” for at hjælpe.
– Kontrollerende og rigid i holdninger.
– Lyver, når det ville være lige så let at fortælle sandheden.

Du kan ikke selv arbejde med det hele – meget af det kan du, men ikke det hele. En del af det findes nemlig i din ”blinde vinkler” – ting du gør, meninger du har, reaktioner du bruger, som du slet ikke selv er klar over. Derfor er det rigtig vigtigt at du får arbejdet med disse ting så snart du opdager dem.

9 gode råd til medafhængige:

– Kig på listen i denne artikel og gør dig klart, hvor din medafhængighed ligger. Beslut lige nu, at du vil begynde at handle anderledes for at stoppe de dårlige vaner.

– Beslut lige nu, at du aldrig mere vil dække over, lyve for eller undskylde på misbrugerens vegne. Det hjælper ikke misbrugeren og heller ikke dig, men vedligeholder kun problemet.

– Når du mærker ubehag er det din krops mulighed for at fortælle dig noget. Lyt til den og gå, sæt grænser, flyt dig, gør noget andet så ubehaget ikke bare forsvinder, men afløses af en følelse af at du passer på dig selv.

– Du skylder ikke misbrugeren noget som helst. Du har ingen forpligtelse til at hjælpe – gør du det kan det være med til at gøre det muligt for misbrugeren at misbruge i stedet for at stoppe.

– Gør dig klart, at dit selvværd sandsynligvis er lavt (Men din selvtillid kan godt være høj) og begynd at undersøge, hvordan det påvirker dig i din hverdag at du dybest set ikke tror på, at du er noget værd og fortjener lykke og kærlighed.

– Skriv! Skriv om dine oplevelser, om dine følelser, frustrationer, din smerte, sorg og vrede. Bare skriv til dig selv – du behøver ikke vise det til nogen, men læs det som minimum højt for dig selv og helst også for en anden.

– Læs Melody Beatties bog: “Gør dig fri af andres misbrug”

– Gå i terapi

– Tal åbent med andre pårørende til din misbruger om hvad der sker – også hvad der sker indeni dig. Det er ikke pinligt, men lettende at dele det svære med andre. Du kan f.eks. benytte dig af et af de mange netværk i ACA, som er for børn af misbrugere og AL-ANON, som er for andre pårørende til misbrugere.

– Tag kurset “Helterejsen”, så du får redskaber til at blive i dig selv og tage dig bedre af dig selv!

God arbejdslyst!