Når det, der sker i terapirummet, ligner det, der sker i dit liv

Sig det, når noget sker mellem jer

Hvis du pludselig bliver optaget af, om terapeuten forstår dig, holder igen, tager for meget plads eller bliver skuffet, kan det være værd at sige højt. Ikke fordi der nødvendigvis er noget galt, men fordi det, der sker mellem jer, kan ligne noget, du også kender uden for terapien.

Du behøver ikke først finde den rigtige forklaring. Det er nok at begynde med det, du mærker: at du bliver urolig, tavs, vred, forsigtig eller får lyst til at aflyse. Så kan I se på situationen sammen i stedet for, at du skal bære den alene.

Du bliver ikke en anden, fordi samtalen starter

Du ændrer ikke automatisk din måde at være sammen med andre på, når du træder ind i terapien. Det, der sker i terapirummet, kan spejle det, du gør i resten af dit liv. Det viser sig ofte i det små: i hvordan du fortæller, hvad du springer over, eller hvor hurtigt du kommer til at tilpasse dig.

Måske bliver du meget høflig og passer på ikke at fylde. Måske får du travlt med at være enig. Måske prøver du at passe på terapeuten eller styre stemningen, sådan som du gør derhjemme. Måske går du i stå, når noget bliver vigtigt.

Dine gamle mønstre med enten at føje andre eller trække dig helt, vil automatisk dukke op i rummet mellem dig og terapeuten. Det er ikke noget, der forstyrrer terapien. Det kan være en del af det, I undersøger.

Det velkendte kan dukke op, før du når at opdage det

En pause, et spørgsmål eller en ændring af en tid kan ramme mere, end situationen umiddelbart ser ud til at kalde på. Du kan føle dig overset, presset, bedømt eller efterladt. Samtidig kan en anden del af dig vide, at terapeuten måske ikke mente det sådan.

Begge dele kan være værd at tage alvorligt. Det handler ikke om at gøre din reaktion til noget, der bare skyldes fortiden. Og det handler heller ikke om at gøre terapeuten fejlfri. Det handler om at blive klogere på, hvad der skete i dig lige dér, hvad du gjorde med det, og hvad du havde brug for.

Det gør ikke noget, at du falder i de gamle roller

Nogle går fra en samtale med en knude i maven og tænker, at de nok bare skal tage sig sammen. Andre beslutter sig for at holde noget tilbage næste gang eller helt stoppe. Det kan være rigtigt at afslutte et forløb. Men før du lukker ned, kan det være værd at standse ved, hvad der gjorde det svært.

Du kan sige: Jeg gik herfra og blev i tvivl om, om der var plads til det, jeg prøvede at sige. Eller: Da du spurgte sådan, fik jeg lyst til at lukke af. Sætningen behøver ikke være pæn eller færdigtænkt.

Det gør ikke noget, at du falder i de gamle roller i terapien – det er netop der, i et trygt rum, I kan opdage dem sammen. Når du og terapeuten fanger mønstret midt i situationen, kan du for første gang prøve at gøre noget andet og mærke forskellen med det samme.

Du skal ikke give den rigtige version af dig selv

Mange er vant til at forklare sig godt. Du kan have brugt lang tid på at forstå dine mønstre og stadig mærke, at noget gentager sig, når det virkelig gælder. I terapien kan ønsket om at gøre det rigtigt også dukke op: at være den samarbejdsvillige, den velformulerede eller den, der hurtigt kan se sin egen andel.

Men samtalen bliver ikke bedre af, at du viser, hvor meget indsigt du har. Det kan være mere brugbart at sige, hvis du mærker, at du prøver at give det svar, du tror, terapeuten håber på. Så kan I blive ved det, der faktisk foregår, i stedet for kun at tale om det på afstand.

Terapeuten er også en del af det, der sker

Det, der sker mellem jer, er ikke kun dit ansvar. Terapeuten har ansvar for at lytte til din oplevelse og kunne tale om den uden at gøre den til et problem, du skal løse. Du må gerne være uenig, bede om en forklaring eller sige, at noget ikke gav mening for dig.

Nogle gange viser samtalen, at I har misforstået hinanden. Andre gange peger den på noget, du kender fra dine andre relationer. Ofte er det ikke enten eller. Det vigtige er, at der bliver plads til at se på det sammen.

Et sted at øve noget andet

Når du kan sige, at du er vred, usikker eller i tvivl, uden straks at trække følelsen tilbage, kan noget begynde at ændre sig. Det er ikke en opskrift på, hvad du skal gøre uden for samtalen. Men du får et sted, hvor du kan mærke, hvad der sker, når du bliver i kontakten lidt længere.

Måske opdager du, at du kan spørge i stedet for at gætte. Måske kan du sige fra uden at forsvinde. Måske bliver det tydeligere, hvornår du faktisk ikke ønsker mere kontakt. Små ændringer kan gøre det lettere at vælge mere bevidst i de situationer, der betyder noget for dig.

Når det giver mening at undersøge det sammen med nogen

Hvis du genkender, at de samme mønstre dukker op i kontakten med andre, kan det være meningsfuldt at se på dem i terapi, mens de sker. Hos Mette Glargaard foregår alle samtaler online. I kan tage udgangspunkt i det, der er vigtigt for dig, også hvis det handler om jeres kontakt.

Læs om psykoterapi