Når du altid er den, der får det hele til at hænge sammen

Når ansvar ikke længere føles som et valg

Det korte svar er: Du behøver ikke blive mindre ansvarlig. Det kan gøre en forskel at opdage, hvornår ansvar er et valg, og hvornår det er blevet en rolle, du automatisk indtager. Der er forskel på at hjælpe og på at føle, at alt falder fra hinanden, hvis ikke du holder fast i trådene.

Måske er det dig, der husker aftalerne, ser hvad der mangler og får hverdagen til at glide. Du gør det ofte, før andre når at bede om det. Udefra kan det ligne overskud. Indeni kan det føles som en konstant årvågenhed: Hvad skal ordnes nu, og hvad sker der, hvis jeg ikke tager mig af det?

At kunne tage ansvar er en styrke. Det bliver tungt, når det ikke længere føles muligt at lade være. Så bliver ansvaret en rolle frem for en handling.

Du ser det, andre ikke ser

Den, der får det hele til at hænge sammen, har ofte et skarpt blik for stemninger, behov og løse ender. Du registrerer måske den dårlige tone i et rum, den ubetalte regning, den kollega, der er ved at knække, eller familiekonflikten, som alle andre helst går uden om.

Det kan være værdifuldt, men det kan også gøre det svært at slappe af. Når du ser det, der er på vej til at skride, kan det føles uansvarligt ikke at gøre noget. Du kan komme til at overtage uden at blive bedt om det. Og når tingene lykkes, bliver det sjældent tydeligt, hvor meget du har båret.

Måske ved de andre ikke, at du er presset. Du får jo tingene til at fungere. Rollen bliver selvforstærkende: Jo mere du ordner, desto mere naturligt bliver det.

Prisen kan være afstand til dig selv

Når opmærksomheden hele tiden er rettet mod det, der skal fungere omkring dig, kan det være svært at mærke, hvad der foregår i dig. Det handler ikke kun om at have for meget at gøre. Dine egne grænser, ønsker eller irritationer bliver måske først tydelige, når du er helt udmattet.

Måske siger du ja, mens en del af dig allerede trækker sig. Måske bliver du kort for hovedet over små ting, fordi du ikke har fået sagt fra ved de store. Måske savner du at blive mødt, men har svært ved at formulere, hvad du har brug for, fordi du er vant til at være den, der har overblikket.

Det er ikke et tegn på, at der er noget galt med dig. Det kan være et tegn på, at du længe har været mere optaget af at holde noget sammen end af at have plads til selv at mærke, hvordan du har det.

Ansvar kan dække over mange ting

Nogle tager hurtigt ansvar, fordi de ønsker at bidrage. Andre har lært, at ro afhænger af, at de er på forkant. For nogle hænger det sammen med en gammel loyalitet: Hvis jeg er nem, nyttig eller stærk, bliver der plads til mig. Ofte er der ikke én enkel forklaring, og det behøver der heller ikke være.

Det afgørende er ikke at finde en fejl i din fortid eller i din personlighed. Det er at blive nysgerrig på, hvad der sker lige før, du tager over. Er der uro i kroppen? En tanke om, at ingen andre gør det ordentligt? En frygt for at skuffe? Eller et håb om, at nogen endelig ser, hvor meget du gør?

Når du kan se det øjeblik, bliver der en lille pause mellem situationen og din sædvanlige reaktion. Den pause er ikke en færdig løsning. Men den kan give dig et valg, som ikke var tydeligt før.

At lægge noget fra sig er ikke det samme som at svigte

Det kan lyde enkelt at fordele opgaver eller sige nej. Men i virkeligheden kan det være svært. Måske får du dårlig samvittighed, når en anden bliver skuffet. Måske bliver du utålmodig, når noget løses på en anden måde end din. Måske får du lyst til at tage opgaven tilbage, fordi det føles hurtigere end at vente.

At øve sig i at lægge noget fra sig handler ikke kun om praktiske aftaler. Det handler også om at kunne holde ud, at det føles ubehageligt, når du ikke redder situationen med det samme. Begynd med noget overskueligt: lad en besked vente, spørg om hjælp før du har fundet løsningen, eller sig højt, at du ikke kan tage den denne gang.

Det er ikke ligegyldighed at lade andre bære deres del. Det tager både dig og fællesskabet alvorligt.

Giv plads til det, du normalt skynder dig forbi

Prøv ikke straks at gøre din trang til at tage ansvar til et problem. Lyt i stedet til den. Hvad beskytter den dig imod? Hvad ville blive mærkbart, hvis du ikke havde noget at ordne lige nu? Træthed, vrede, savn, lettelse eller tomhed kan være svære at give plads til, men rummer ofte vigtig information.

Du kan også lægge mærke til, hvornår du faktisk har lyst til at hjælpe. Ansvar, der kommer fra et frit valg, kan føles både meningsfuldt og levende. Forskellen ligger ikke altid i opgaven, men i om du kan mærke et ja og et nej i dig selv.

Det kræver ikke, at du vender hele dit liv på hovedet. Nogle gange begynder en forandring med at tage din egen tøven alvorligt i stedet for straks at overdøve den.

Når du vil undersøge mønsteret sammen med en anden

Hvis du er træt af at forstå mønsteret uden at kunne flytte dig i det, kan det være hjælpsomt at undersøge det i samtale. Ikke for at få at vide, hvad du bør gøre, men for at blive klogere på, hvordan ansvaret føles for dig, og hvad der sker i dine relationer, når du prøver at handle anderledes.

Mette Glargaard er psykoterapeut og forfatter med 20 års erfaring som psykoterapeut. I en oplevelsesorienteret og eksistentiel samtale kan der være plads til at tage udgangspunkt i det, der er levende for dig her og nu: dine reaktioner, dine valg og det, du længes efter. Alle samtaler foregår online.

Når det giver mening at undersøge det sammen med nogen

Du behøver ikke have en klar forklaring eller en plan, før du tager det op i en samtale. Det kan være et sted at undersøge den rolle, du ofte ender i, i dit eget tempo. Samtaler med Mette Glargaard foregår online.

Læs om psykoterapi