Mønstre og ansvar
Når kroppen siger stop til dit overansvar
Du har måske brugt årtier på at tænke dig ud af tingene, forstå dine mønstre og tage dig sammen. Du har klaret presset, holdt balancen og været den, der fik hverdagen til at glide for alle andre. Men pludselig virker de gamle strategier ikke længere. Kroppen begynder at sige fra med ting, du ikke bare kan tænke dig ud af: vedvarende søvnproblemer, en snigende indre uro, hjernetåge, pludselige anfald af hjertebanken eller en lammende udmattelse, som en enkelt weekend i sofaen overhovedet ikke fjerner.
Af Mette Glargaard · Psykoterapeut og forfatter · 5 min. læsning
Din krop har opbrugt sin tolerance for bullshit
Du har måske brugt årtier på at tænke dig ud af tingene, forstå dine mønstre og tage dig sammen. Du har klaret presset, holdt balancen og været den, der fik hverdagen til at glide for alle andre. Men pludselig virker de gamle strategier ikke længere. Kroppen begynder at sige fra med ting, du ikke bare kan tænke dig ud af: vedvarende søvnproblemer, en snigende indre uro, hjernetåge, pludselige anfald af hjertebanken eller en lammende udmattelse, som en enkelt weekend i sofaen overhovedet ikke fjerner.
Det er nemt at slå det hen som en midtlivskrise, begyndende overgangsalder eller blot et midlertidigt dyk i overskuddet. Men hvis du kigger nøgternt på det, er der en anden og langt mere kontant sandhed: Din krop har ganske enkelt opbrugt sit lager af tolerance over for dit eget overansvar.
Biologien fjerner din tilpasningsevne
Gennem det meste af dit voksne liv har et højt niveau af tilpasning og føjelighed gjort det muligt for dig at overse dine egne grænser. Du har skubbet din egen træthed til side for at være der for børnene, passe karrieren, holde sammen på parforholdet eller glatte ud, når stemningen blev spændt. Du har kørt på reserverne, fordi dit system var i stand til at absorbere presset.
Når hormonerne og kroppens øvrige biologiske forhold ændrer sig i 40’erne og 50’erne, kan den fysiske og psykiske tilpasningsevne blive påvirket markant. Det er ikke et tegn på, at du er blevet svag, eller at din krop er ved at gå i stykker. Det er et biologisk stoptegn. Din krop nægter ganske enkelt at lade dig køre videre på den automatpilot, hvor alle andres behov kommer før dine egne. Den trækker stikket for at beskytte dig mod dig selv.
Hold op med at behandle signalerne som en fejl, der skal rettes
Når kroppen reagerer så voldsomt, er den klassiske impuls at søge efter en hurtig reparation. Du køber nye kosttilskud, melder dig til yoga, prøver en ny kur eller søger efter mere viden om, hvordan du "strammer op" og får energien tilbage. Men hvis du bruger din energi på at fjerne symptomerne, så du blot kan fortsætte din hverdag på nøjagtig samme måde som før, misser du hele pointen.
Symptomerne er ikke et tegn på, at du fejler noget. De er den mest ærlige og præcise feedback, du nogensinde kommer til at få. De fortæller dig uden pæne omskrivninger, at den pris, du betaler for at holde hverdagen kørende på den gamle måde, er blevet alt for høj. Det er ikke kroppen, der er problemet – det er måden, du lever på.
Når det giver mening at undersøge det sammen med nogen
Hvis du genkender, at du bliver ved med at køre på, selv når kroppen siger fra, kan terapi være et sted at se på det uden at gøre dig selv forkert. Alle samtaler hos Mette Glargaard foregår online.