Tilgivelse – hvad er det og hvordan gør jeg?

”Du skal tilgive for din egen skyld”

”Tilgivelse sætter dig fri”

”Du må tilgive for at komme videre med dit liv”

Der er mange, der taler om tilgivelse, når vi igennem livet løber ind i vrede, had og frustrationer.

Lad os lige slå helt fast til at starte med, hvad tilgivelse IKKE er:

Tilgivelse er IKKE at acceptere. Det vil sige, at hvis du f.eks. er blevet krænket eller svigtet af en du har tæt på dig, så betyder tilgivelse IKKE, at du synes krænkelsen eller svigtet var i orden.

Tilgivelse er ikke noget religiøst. Der er ingen gud i tilgivelse. Tilgivelse handler om dig og hvordan du har det indeni.

Når du er vred, bitter og/eller hadefuld, så har disse følelser blandt andet til formål at beskytte dig mod det menneske, som har krænket eller svigtet dig eller de handlinger som er begået mod dig. Følelserne er en beskyttelse af dig. Når du er vred på et menneske, lægger du afstand til dem og det giver dig en mulighed for at passe på dig selv og sørge for, at du kan give dig selv det du har brug for. Du kan måske endda mærke det – når du er vred, ligger vreden som barriere mellem dig og det menneske du er vred på. (Og derfor er det aldrig hensigtsmæssigt at være vred på dig selv, du fjerner dig dermed fra dig selv og det er aldrig godt)

Så hvad er tilgivelse?

Tilgivelse er ganske simpelt, når du slipper vreden, hadet og bitterheden. Det kan foregå med ét, som når du har en prop i øret og den ”popper” – pludselig er det som om følelserne slipper dig. Det kan også ske gradvist – at du slipper lidt af gangen i takt med, at du finder ud af at passe på dig selv.

Når du slipper de smertefulde følelser, mærker du lettelse og ro. Der bliver meget bedre plads indeni dig.

Hvem skal jeg tilgive?

Når vi er vrede og hadefulde overfor mennesker der har svigtet os, giver det ingen mening at tale om tilgivelse. Det kan føles provokerende og bebrejdende, hvis andre taler til os om at tilgivelse kan hjælpe. Det vi hører, er nemlig, at vi bliver bedt om at give slip på det der beskytter os mod yderligere krænkelser og svigt – vreden. Det giver ingen mening følelsesmæssigt.

Vi kan tilgive alle på papiret, men i virkeligheden er den allervigtigste at tilgive dig selv. Du må, når du arbejder med svigt og krænkelser og den vrede, bitterhed og skuffelse, der følger efter, starte med at tilgive dig selv for at føle sådan som du gør.

Tag din vrede alvorligt, tal om den til andre, tal om hvad det gjorde ved dig at blive krænket og svigtet. Fortæl en eller flere, som du stoler på, hvad det betød for dig at blive svigtet på den måde og stå ved dine følelser. På den måde tager du dig selv alvorligt – og en ekstra gevinst er, at du kan tillade andre at støtte dig i at være der hvor du er.

Hvis du prøver at flytte dig fra der hvor du er, vil du opleve modstand og det kan blive svært for dig at komme igennem de svære smertefulde følelser og ud på den anden side.

Hans, 34 år og mellemleder, fortæller:

”Da jeg startede i terapi, var jeg så fokuseret på at tilgive min stedfar for hans vold og druk. Jeg troede at tilgivelse var vejen til lykken. Jeg var meget, meget frustreret over at jeg ikke BARE kunne tilgive. Jeg fik dårlig samvittighed og følte mig skyldig over at bære nag og være vred – jeg synes jeg burde være større en det.

Heldigvis var det en total åbenbaring at se, at den jeg først og fremmeste skulle tilgive, var mig selv. Jeg skulle tilgive at jeg var så vred og havde lyst til at hævne mig, så jeg kunne holde op med at føle mig som et dårligt menneske.

Da jeg tilgav mig selv for at føle mig vred og hadefuld, kunne jeg mærke, at jeg fik følelsen af at det jeg havde oplevet ikke var i orden. Det gik op for mig at vreden havde beskyttet mig mod en følelse af at jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg var forkert på den. Fordi jeg tillod mig selv de følelser, der nu engang var, så kunne jeg også tage mig selv alvorligt og give mig selv ret i, at lige meget hvordan jeg eller andre vendte og drejede det der var sket, så kunne det aldrig blive i orden at slå, true, lyve og svigte.

Det var så rart at mærke, at jeg gav mig selv lov til at anerkende min egen sandhed om hvad der var sket – så blev der plads til sorgen og følelsen af magtesløshed fordi jeg ikke kunne beskytte min mor og mig selv.

Da de følelser først fik frit løb, lå jeg og gyngede mellem vreden og sorgen i noget tid, indtil jeg følte, at jeg havde givet mig selv og følelserne den plads der skulle til, og langsomt, bid for bid, kunne jeg slippe både vrede, had, sorg og magtesløshed.

SÅ blev der plads til at tilgive min stedfar. Han gjorde sit bedste og det var ikke godt nok. Det han gjorde, påførte mig og min mor skade og angst. Han kunne bare ikke andet – hvor skulle han have lært det?! Faktisk gjorde han det bedre end sin egen far. Det er ingen undskyldning, men det er en forklaring, som hjalp mig til at se ham i et nyt lys. Han var et offer, som blev krænker for at overleve.

Jeg tilgav ham for hans uvidenhed og manglende evne til at ændre på sine egne kompetencer som mand og opdrager. Han kunne ikke gøre andet. Det vil aldrig holde op med at være forkert, men jeg har ikke længere brug for at hade ham for det.”

Hvordan gør jeg konkret?

Når du skal arbejde med tilgivelse, så skriv et brev, hvor du fortæller hvad dine oplevelser har gjort ved dig. Lad være med at have hensynsbetændelse eller filter på. Skriv fra hjertet, så ærligt og åbent du kan.

Fortæl hvad der gjorde dig vred, hvilke hævnfantasier du har, hvordan du føler dig skyldig eller skamfuld, fortæl om din sorg og beskriv de handlinger som blev begået mod dig.

Læs brevet højt for dig selv, en du har tæt på dig eller din terapeut. Brænd det eventuelt bagefter.

Skriv gerne flere breve med samme tema eller samme ordlyd igen og igen, til du kan mærke at du har ”tømt” dig selv for alle de ubehagelige følelser, der er indeni dig.

Hvis du bliver ved med at nære smertefulde følelser overfor et andet menneske igennem længere tid, bør du søge hjælp til at få dem bearbejdet. Destruktive følelser er ikke sunde at bære rundt på i lang tid.

Husk endelig, at der er nogle ting, som du ikke ”kommer over”, men som du kan komme igennem med hjælp. Mindet om hændelserne vil altid være der og smerten vil du altid kunne huske, men det hele kan blive som et falmet billede, der ikke længere får dig i affekt, når du tænker på det.

Lad dig ikke gå på af mennesker, som ikke forstår at du ikke er ”kommet over” det. Tag vare på dig selv, få hjælp og støtte til det der er svært – det er den mest kærlige handling du kan foretage dig overfor dig selv.