Voksne børn af misbrugere og kronisk syge/psykisk syge

TUBA-projektet lavede for en del år siden en undersøgelse der viste, at 70% af alle danske familier er i berøring med misbrugsproblemer. Det betyder, at en stor del af den danske befolkning kan være ramt af konsekvenserne af misbrug.

Udover det, er der en del familier, der slås med kronisk fysisk eller psykisk sygdom, som kræver særlige forholdsregler, indlæggelser og hensyntagen.

I rigtig mange tilfælde er der nogle træk, som er de samme, når det er voksne børn af misbrugere eller syge forældre.

Som overskrift kan vi kalde deres personlighed for ”Alt for voksen på nogle områder og alt for lidt voksen på andre”.

Her er nogle af trækkene, som voksne børn af misbrugere og syge forældre kan have at slås med:

I konflikter – som de allerhelst undgår – tager de enten alt for meget ansvar: ”Det er sikkert min skyld!” eller de tager slet ikke ansvar: ”Det er helt sikkert de andres skyld!”

De forsøger at kontrollere situationer, følelser og stemninger. Ikke fordi de er magtsyge, men fordi de er vokset op med kaos og har angsten siddende i kroppen. Deres kontrol er ofte en indirekte kontrol. De viser f.eks. ikke deres følelser eller siger ikke deres ærlige mening, selvom de bliver spurgt. Deres egen argumentation for at være tilbageholdende på den måde er, at de ikke vil skabe dårlig stemning eller utilfredshed i andre. De vil med andre ord – ubevidst – styre andres følelser og stemninger.

Følelser er farlige. De tilbageholder både vrede, sårbarhed og glæde , fryd og legesyghed.

– Nærhed er farlig. De kan have svært ved at give sig hen og kan have problemer med f.eks. at mærke lyst i seksuelle situationer, at give og modtage knus og kærtegn eller anden fysisk berøring.

De kan have en angst for personer, som har en eller anden form for magt over dem og undgår dem enten eller forsøger at binde sig meget tæt til dem. Det kan være kærester, chefer, forældre eller samarbejdspartnere.

De flygter. For at undgå at mærke, kan disse mennesker flygte ind i spil, mad, slik, underholdning, arbejde eller andre stimulanser.

Selvom man skulle tro at en kaotisk opvækst ville få dem til at søge ro, så sætter disse mennesker sig ofte i situationer, hvor de kan genopleve kaos og uro. De ved fra deres opvækst lige hvordan de skal navigere i f.eks. følelsen af at være et offer og det giver dem – ubevidst – følelsen af at tryghed, fordi kaos er genkendeligt.

Tendens til at være i usunde relationer. Disse mennesker er så bange for at blive valgt fra, at de kan finde på at give helt afkald på deres egne behov for ikke at blive valgt fra. De er ofte ikke selv klar over det, men opfatter deres given afkald som en naturlig del af det at elske.

Tendens til depressive følelser. Fordi ked af det-hed ofte ikke er tilladt i familier med misbrug og kronisk sygdom, bliver følelserne af sorg og tab og svigt aldrig behandlet og rummet. De hober sig op og da disse mennesker ikke kan håndtere deres egne følelser, får de ind imellem anfald af livslede og depression, fordi det hober sig op indeni dem og de ikke får følelserne bearbejdet.

Stress. Voksne, der er vokset op i en familie med misbrug eller kronisk sygdom, har en langt større risiko for at gå ned med stress. De har ikke lært at passe på sig selv og sige fra på en sund måde og er derfor i fare for at gå over egne grænser igen og igen med stress til følge.

Forveksler kærlighed med medlidenhed. Disse mennesker kan have en tendens til at vælge forhold til partnere, som de tror de kan redde og forveksler denne med med-lidenhed med kærlighed.

Forudsætningen for, at der kan arbejdes med disse ting er, at personen selv erkender udfordringerne og motiveret vil arbejde med det. Det kan være en udfordring i sig selv, fordi de ofte er vokset op i et hjem, hvor forældrene ikke kunne eller ville gøre noget ved deres egne problemer. Det er derfor ikke blevet en del af deres værktøjskasse at afhjælpe det som ikke virker.

helterejsenJeg har lavet en værktøjskasse til dig, der genkender dig selv i teksten og som vil forandre!

Hvis du vil have den, kan du klikke her og læse mere – der er en vej!