Mad er kærlighed!

Grøntsagsmad er ikke svært – og det smager ikke af klasket spinat med jord på.

Det er forrygende, foryngende, forfriskende, velsmagende, nemt at lave og giver energi og glæde til krop og sjæl.

Bogen er lavet til dig, der skal starte med en sund livsstil, allerede er i gang og mangler inspiration eller dig, der gerne vil prøve nogle af de nyeste trends indenfor sund livsstil.

I bogen “Mad der gør glad” viser 6 af tidens dygtigste madbloggere og livsstilscoaches nogle af deres bedste, nemmeste og mest velsmagende opskrifter – fra chiagrød til cashewcheesecake – og med alternativer til alt, hvad danskerne normalt har på bordet, fra boller til frikadeller, nutella og saftevand.

Alle opskrifterne er uden gluten, sukker og laktose og tager udgangspunkt i den nyeste viden om grøntsager, frugt, superfood, kerner og nødder.

Rigtig mange reagerer allergisk, enten fysisk eller følelsesmæssigt på de klassiske fødevarer og i bogen, får du smukke alternativer, der gør det nemt at passe godt på den dejlige krop vi bor i.

Overskuddet går til Julemærkefonden

Mad der gør glad, er et velgørenhedsprojekt og hele overskuddet af salget går ubeskåret til Julemærkefonden. Læs mere om Julemærkefonden og Julemærkehjemmene her: https://www.julemaerket.dk/
Forældre til børn, der er eller har været på julemærkehjem, kan henvende sig til hjemmet og få bogen som ebog tilsendt helt gratis.
Når du køber bogen, får du altså ikke kun opskrifter til kærlig mad til din krop, du støtter også en kærlig sag, hvor børn og deres familier, får en hjælpende hånd til et gladere liv.

De seks, der bidrager med opskrifter er

Jeg er passioneret omkring den sunde kost – at leve af ren, grøn, naturlig og levende mad.
Med en baggrund fra Sundhedssystemet, blev sygdomme og behandling sat i perspektiv og derfra opstod et brændende ønske om at arbejde med forebyggelse og selvhelbredelse, for der ligger et kæmpe potentiale i vores kost.
Har været vegetar siden 1998 og er selvstændig Sundhedscoach, kostvejleder og forfatter.

Find Susanne på http://susannevang.dk/

Jeg er mor til 2 vidunderlige unger, bor i et skønt hus på landet. Jeg er uddannet Cidesco Kosmetolog, og uddannet i kost, vitaminer, mineraler og antioxidanter. Jeg er STOR fortaler for sund livsstil. Min enorme passion for træning og sund kost afspejler sig i hele mit liv…. En livsstil, hvor jeg har fået integreret sundhed, god nærende mad og motion i en travl hverdag, og det giver overskud, styrke og ikke mindst velvære….

Find Annette på https://www.facebook.com/annette.saron og www.annettesaron.dk

Jeg hedder Anette Hoeg Nielsen. Jeg er uddannet kostvejleder og har arbejdet med mad og økologi i over 30 år. Mad kan være næring til både krop, sanser og sjæl. Jeg ønsker at formidle min glæde, viden og passion i forhold til den gode nærende mad igennem de billeder jeg tager og de opskrifter jeg udvikler.

Find Anette på www.madmedglød.dk og https://www.instagram.com/madmedgloed/

Jeg elsker grøntsager – faktisk så meget, at jeg kalder mig selv grøntsagspassionist.
Jeg vil gerne gøre op med manges fordomme om, at grøntsager er kedelige, sunde og bare et tilfældigt tilbehør på tallerkenen. Ofte er det kødet der tages udgangspunkt i, men den tankegang vil jeg gerne vende om på.

Find Maria på vanløseblues.blogspot.dk

I forbindelse med et vægttab på 15 kg i 2007, fik jeg øjnene op for vegetarisk madlavning. Min store madpassion blev dog for alvor vækket, da jeg forenede at spise 100 % plantebaseret med min kærlighed til dyr, og et ønske om at værne om dem, miljøet og min egen, såvel som min søns sundhed. I dag er jeg selverklæret “madaktivist” samt initiativtager og medstifter af Danmarks Veganske Forening

Find Luna på https://maanebarnet.org/

Voksede op med madlede i en svært alkoholiseret familie. Levede i mange år af ostemadder, pasta og børneslik. I 2015 fik jeg en detox af en veninde i Californien og opdagede, hvor godt det gør at spise sundt og være glad for mad. Er i dag en passioneret fortaler for økologisk, plantebaseret mad.

Find Mette på https://www.facebook.com/Glargaard.Mette og www.metteglargaard.dk