Hvad gør det ved et barn, at komme hjem fra skole og se sin far holde en kvinde i nakken ud et vindue, mens hun skriger om hjælp og tigger ham om ikke at kaste hende ud?

Min far var sygeligt selvoptaget og afhængig af andres opmærksomhed, som en misbruger er afhængig af alkohol eller stoffer. Når han ikke fik, hvad han krævede var konsekvenserne alvorlige for omgivelserne og jeg var fra jeg var helt lille vidne til hans pludselige angreb og afstraffelse på kvinderne omkring ham.

Som datter var jeg mere en forlængelse af ham, end en selvstændig person – jeg var til for at støtte ham og dække hans behov. Min egen personlighed var usynlig. Derfor også bogens titel, som netop antyder dette.

Bogen indeholder masser af eksempler og historier, der fortæller om følelsesmæssig incest, angsten, usikkerheden og det kaos, som Poul Glargaard udsatte sine omgivelser for, samt billeder og breve, der illustrerer hans liv og person.

Med denne bog håber jeg, dels at kunne give indblik i et liv, der så smukt ud på facaden, men bestemt havde en bagside, og dels at kunne give stemme til de mange, der er og har været udsat for psykisk omsorgssvigt og følelsesmæssig incest.

Klik her for at købe bogen som ebog

Klik her for at købe den trykte udgave.

Her kan du læse noget af forordet:

Kære du, som sidder derude med bogen i hånden. Den har taget mig 10 år at skrive, og den har været underlagt så mange omskrivninger og tilpasninger, at den er helt forskellig fra, hvad den startede med at være.
Bogen er fortællingen om min personlige historie og dermed min fars og min families historie.
Mit ærinde med bogen er at give stemme til det usynlige omsorgssvigt. Det omsorgssvigt, som ikke altid kan ses af omgivelserne, men som har svære, dybe og vidtrækkende konsekvenser for de børn, der oplever det. De lever i en kaotisk verden, hvor mange ting ikke giver mening, og hvor bedrag er en ligeså normal del af hverdagen, som den, mad vi spiser. Mange af disse børn bliver ikke hørt – og har mistet evnen til at høre sig selv. Derfor opdages konsekvenserne nogle gange sent i livet – og nogle gange aldrig. Det er sørgeligt. Mest fordi det er muligt at arbejde med dem, så livet kan leves ud fra egne kriterier i stedet for de kaotiske og svigtende voksnes kriterier.
Når vi bliver omsorgssvigtet i barndommen – og det uanset om det er fysisk, psykisk eller seksuelt, så er der tre veje, vi kan gå, når vi bliver voksne og har et valg. Enten kan vi blive ofre eller krænkere og dermed lade barndommens traumer styre os hele livet og definere os som mennesker. Eller vi kan trække os, opgive, skyde skylden på andre og give lorten videre til vores egne børn. Men vi kan også vælge den tredje vej. Nemlig at tage det tunge ansvar på os, det er, at indse, at vi ikke fik det, vi havde brug for, og vi derfor nu selv må sørge for det.

________________________________________________________________

Mette Glargaard – foredragsholder, forfatter og psykoterapeut. Kontakt mig på mette@metteglargaard.dk