Ro i hovedet, varme, sund mad, dybe samtaler og strand - lyder det som noget for dig??


Nu kan du komme til Tenerife på et mini retreat og få det.


Find roen og glæden i dig selv og detox hvis du ønsker det.


  • Kom en uge eller ti dage og bo lige ved stranden.
    Jeg laver kærlig, clean mad til os!

    Vi spiser maden sammen på terrassen, mens vi kigger på solens spejlinger i havet og nyder livet <3

    Jeg viser dig hvordan du laver de forskellige retter, hvis du har lyst, men du kan også bare lade dig opvarte.

Jeg bor i den skønneste spirituelt indrettede lejlighed i Los Cristianos på Sydtenerife med 3 velindrettede dobbeltværelser og det ene værelse står klar til dig eller jer, når du/I kommer.

Lejligheden ligger midt i centrum med 2 minutter til den hvide sandstrand. (Og 5 minutter fra Las Vistas stranden)
Jeg laver Clean mad til dig, hvis du ønsker det - som en del af pakken.
Jeg giver dig også en krystal/tarotlæsning, hvis du ønsker det, som en del af pakken. Læsningen vil afsløre eventuelle blokeringer i chakras eller livsområder og pege dig i den retning du skal arbejde for at løse op for blokeringerne

Det betyder, at du får smoothie til morgenmad, bananmuffins til frokost (som du kan tage med på stranden eller på tur) og friske stegte grøntsager til aften. Og chokolade og pandekager ind imellem.
Clean betyder, at jeg laver mad uden mælkeprodukter, korn, sukker og kød - og med nødder, frugt, kerner og grøntsager. (Jeg bruger dog æg)
Du vælger selv om du vil spise det eller om du selv vil sørge for mad. Da prisen er så lav, er der ikke mulighed for specialønsker.

Prisen er 500 EURO (400 EURO helt uden mad fra mig) for ophold og mad i maks 10 dage - men du bestemmer selv om du vil være her i ti dage eller mindre. Det ændrer ikke på prisen.
Tager du en anden person, ven eller partner med, er prisen for jer begge 900 euro i alt. De får det andet ledige værelse eller i kan sove sammen. Så lejer jeg ikke mere ud mens i er her, så vi har stedet for os selv :)

Sådan gør du: Kig på Momondo, Flybillet eller direkte på Norwegian, Ryanair eller Ving og se hvornår du kan få flybilletter til Tenerife Syd (TFS), der passer dig. (Dem betaler du selv)

Så kontakter du mig, f.eks. på Whatsapp/telefon 31351337 (dansk nummer) eller mail mette@metteglargaard.dk og spørger om datoerne er ledige. Hvis jeg bekræfter, er du booket, du kan bestille flybilletter og jeg sender dig et link til betaling for opholdet.

Det er nemt, bekvemt og enkelt!

Hvis du vil, kan du forkæle dig selv med noget af dette, mens du er her:

  • Ture til Teide, det frodige nord, Pyramiderne i Güimar, solnedgang i bjergene med autoriseret guide. Ca. 70 euro pr. dag
  • Ture til spirituelle steder. Prisen afhænger af hvor og om du skal have mig med til at fortælle på dansk eller om du kan tage med den engelske guide
  • En eller flere terapeutiske/rådgivende samtaler med mig. (Psykoterapeut, spirituel guide og vejleder i ro, glæde og mening) 70 euro pr. time (Normalpris 135 euro pr. time)
  • Shamanistisk rejse (På engelsk) 70 euro

  • Massage eller akupressur. 70 euro pr. behandling
  • Englekort, reiki healing eller pendulering (På engelsk) Prisen afhænger af omfanget.
  • Mini kursus i meditation eller mindfulness (på engelsk) 70 euro
  • Du behøver ikke vælge hjemmefra. Vi kan tale om hvad du har brug for, når du kommer.
  • Det som du har brug for, vil være det som er muligt.

Det er ikke med i prisen:

Flybilletter og transport til og fra lufthavnen. (Cirka 20 euro med taxa eller 2 euro for bussen. Det tager 20 minutter med bil)

Rejseforsikring

Udover vores hygge ved måltiderne er du som udgangspunkt fri for mig og har tid til at slentre, nyde, opleve og reflektere. Jeg har mit liv hernede - men vil naturligvis gerne give dig tips og råd i forhold til dit ophold. Hvis det passer ind, vil jeg også gerne invitere dig med til ting jeg laver. Er du for eksempel forfatter, kan du gå med mig ned på mit skrivested, hvor vi sidder sammen og arbejder.

Det er også med i prisen:

    Shampoo, balsam, sæbe, creme, krøllejern, hårtørrer og fladjern er tilgængeligt og med i prisen, og du kan selvfølgelig bruge køkkenet og badet, samt de to terrasser og stuerne. Har du brug for noget udover det, må du selv medbringe eller købe her.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen til smilets, solens og varmens ø.

Her kan du få både sol, varme, ro i hovedet og sund mad - og du bor midt i den dejlige by Los Cristianos, hvor der er adgang til restauranter og butikker.

Du kan vokse, gro, hele og lære - eller bare være <3

De varmeste hilsner

Cachina Mette Glargaard